Infobrev Rømø Golfklub 2025-1
Med det solskinsvejr, der har været de sidste par dage, kribler det sikkert i mange for at komme i gang med sæsonen. Vores nye greenkeeper er i fuld gang med at gøre banen klar til sæsonen, og årstiden taget i betragtning ser banen ganske pæn ud. Selv den dygtigste greenkeeper kan dog ikke trylle uden det rigtige vejr, men med udsigt til lidt højere temperaturer kommer vi hurtigt til at se forbedringer på banen.
Banens dag
Vi afholder banens dag lørdag den 12.april. Vi håber, at mange medlemmer vil bruge et par timer i godt selskab, så vi ved fælles hjælp kan give banen og rammerne et løft. Tilmelding og besvarelse af evt. spørgsmål via mail til Flemming Lassen på flklitvejen27@gmail.com senest 9.april.
Kontingent
Måske har du allerede betalt dit kontingent? Ellers er sidste frist den 31.marts. Kontingentsatser og bankoplysninger er vedlagt mail med dette infobrev.
Generalforsamling
Vedlagt mailen med dette infobrev er der en dagsorden til vores generalforsamling, som efter vedtægterne afholdes 2.påskedag kl. 9.00. Af hensyn til bestilling af kaffe og rundstykker vil vi gerne have besked fra de som deltager. Det kan ske via sms (30242761), mail formand@romo-golfklub.dk eller i forbindelse med tilmelding til Åbningsmatch på Golfbox.
Åbningsmatch
I umiddelbar forlængelse af generalforsamlingen spiller vi vores traditionelle åbningsmatch. Der spilles stableford i to lige store rækker fordelt efter handicap. Tilmeldingsfristen er fredag den 18.april. Tilmelding foregår via golfbox https://tourentry.golfbox.dk/?cid=4945441
Regiongolf
I lighed med de sidste to sæsoner, har vi tilmeldt et hold til regionsgolf i D-rækken (over hcp. 23,5). Er du interesseret i at spille med på holdet, skal du kontakte holdkaptajn Jan Petersen på jpetersen1970@gmail.com
Venskabsgolf
Som noget nyt har vi tilmeldt mindst et hold til venskabsgolf. Her er der i modsætning til regionsgolf ingen bindinger på handicap, ligesom man også vil kunne deltage som longdistance medlem. Du kan læse mere om formatet på https://venskabsturnering.dk Er du interesseret i at spille med, skal du kontakte Rasmus Schrøder på 1887rasmus@gmail.com
Rømø Open
På trods af stor succes med flere og flere deltagere har vi måttet erkende af vores traditionelle Rømø Open med opsatte matcher, Order Of Merit og indberetning af scores hver onsdag og søndag er for ressourcekrævende, og svær at gøre retfærdig og tilfredsstillende for alle. Vi har derfor nytænkt Rømø Open. Der indføres en finalerunde i Rømø Open, hvor de kvalificerede spillere dyster i en stableford turnering om den endelige sejr i Rømø Open. I løbet af året vil der være diverse matcher, hvor man kan kvalificere sig til finalerunden den 5.oktober. Disse matcher fremgår af den aktivitetskalender, der er vedhæftet mailen med dette infobrev. Herudover vil der de øvrige søndage være opsat Rømø Open – frit spil. Der er tilmelding på golfbox, men der laves ikke startliste eller printes scorekort. De deltagende spillere sammensætter selv bolde og fører onlinescore på telefon.
Aktiviteter i støbeskeen
Vi vil gerne etablere en årlig tilbagevendende turnering i sommerferien, der måske på sigt kan vokse sig stor. Vores ide er at afholde Rømø Golf Championship tirsdag den 22.juli. Herudover arbejder vi på en klubtur den 23. eller 24.august.
Andre aktiviteter
DGU afholder en U25 turnering den 4.maj. Vi Elsker Golf er på besøg den 22.-25.maj. Enjoy Resorts prøver at lave et arrangement Golf, Gourmet og Go’ musik 13.-15.juni og 12.-14.september.
Det var alt for denne gang – og lad os så komme i gang med golfsæsonen 😊
På bestyrelsen vegne
Rasmus Schrøder
Formand Rømø Golfklub